top of page

Værktøjer i Face-it

Face-it projektet er en sundhedsfremmende indsats målrettet personer, der har haft graviditetsdiabetes, og deres familier. Interventionen i Face-it projektet anvender to sundhedspædagogiske værktøjer: Familiehjulet og Liva App.

Bag om Familiehjulet i Face-it

Her kan du læse om udviklingen og anvendelsen af Familiehjulet.

Familiehjulet er tidligere anvendt til sårbare gravide, og er videreudviklet og tilpasser til målgruppens behov gennem samskabende processer med både projektsundhedsplejersker og familier i Face-it projektet.

Familiehjulet er et interaktivt samtaleværktøj, som sundhedsplejersker i Face-it projektet bruger sammen med familierne i dialogen om graviditetsdiabetes og sunde vaner i familien. Familiehjulets overordnede formål er at bidrage til at øge de nybagte familiers motivation og handlekompetence i forhold til sunde vaner med udgangspunkt i familiens ressourcer og behov for støtte.

 

Hjulet består af fem temaer:

 

  1. Graviditetsdiabetes

  2. Rutiner i hverdagen

  3. Mad og måltider

  4. Bevægelse

  5. Familie, venner og netværk

 

Hør om udviklingen og brugen af Face-it Familiehjulet

Bag om Liva App i Face-it

Her kan du læse om udviklingen og anvendelsen af Liva App.

Liva App er en mobilapplikation, der hjælper brugerne med at fastholde eller forbedre deres trivsel og sundhedsadfærd. Appen tilbyder brugerne mulighed for at sætte skræddersyede mål med udgangspunkt i deres ressourcer og behov, modtage personlig sundhedscoaching, holde øje med egne fremskridt samt modtage feedback. Den direkte kommunikation med en sundhedscoach giver brugere adgang til personlig vejledning, hvilket kan øge motivationen for at opnå deres mål.

I et tæt samarbejde mellem Liva Healthcare A/S og forskerne bag Face-it projektet blev den originale Liva App tilpasset til at kunne imødekomme nybagte forældres behov specifikt. I Face-it projektet har alle Liva-coaches en sundhedsfaglig baggrund samt tidligere erfaring med at vejlede familier og/eller enkeltpersoner i vaneændringer og er ansat og trænet af Face-it projektet.

 

Familiefoto 2.0 (1).png
bottom of page